Barn og mor - Juridisk vejledning til mødre om deres børn
Moder- og medmoderskab


Moderskab

Når du føder barnet får du automatisk et retligt moderskab. Det sker uanset om barnet biologisker dit. Et eksempel herpå er ægdonation, hvor den fødende kvinde biologisk ikke er moder, men børnelovens § 30 fastsætter, at den fødende kvinde ligeledes i denne situation retligt er at betragte som moder.
Der kan ikke laves en aftale om surrogatmoderskab i dansk ret, hvilket betyder, at en fødende moder til trods for tilstedeværelsen af en aftale om surrogatmoderskab, ikke er forpligtet til at udlevere barnet.
Som mor for barnet får du ligeledes automatisk forældremyndighed. Hvad dette indebærer, kan du læse mere om her


Medmoderskab

Reglerne om medmoderskab er helt nye og trådte i kraft d. 1. december 2013. Medmoderskabsreglerne er udformet med henblik på den situation, hvor 2 kvinder i et parforhold ønsker forældremyndigheden over barnet. Reglerne betyder, at der opstår mulighed for, at et barn kan få en moder og en medmoder i stedet for det traditionelle med en moder og fader. 
Såfremt du og din partner får barn ved kunstig befrugtning, vil den ikke fødende kvinde som udgangspunkt blive medmoder ved fødslen. De juridiske og formelle ting skal dog være opfyldt inden den kunstige befrugtning finder sted. 
Der er særlige ting du skal være opmærkning på, hvis du og din partner ønsker at blive moder og medmoder til et barn:

  • Reglerne gælder kun ved kunstig befrugtning, og der er ikke mulighed for medmoderskab ved gravitet på anden vis. 
  • Er doneren kendt, skal doneren give skriftlig samtykke til medmoderskabet. Dersom der ikke indhentes samtykke, bliver doneren i retlig henseende fader til barnet.
  • Det er statsforvaltningen der behandler sager om medmoderskab
  • Den kunstige befrugtning skal opfylde reglerne i lov om kunstig befrugtning
  • Der skal udfyldes og indsendes en række dokumenter før den kunstige befrugtning finder sted herunder en omsorgs- og ansvarserklæring.

SiteBuilder drevet af  Vistaprint